Tekstil til installationer og scenografi


Vi kreerer ALT, der kan køre igennem en symaskine

Det er ikke for meget at sige, at KulturHåndværket er specialisten inden for dekoration og tekstil til oplevelsesindustrien.

 

Vi har erfaring i metermål med alt fra idéudvikling og design, over specialproduktion til montage af tekstilbaserede konstruktioner, PVC og lærreder, hvor der projiceres billeder, film, farver, lys og visuelle effekter.

 

I alle former for materialer. I store, uhåndterlige formater; flade, runde, vandrette, lodrette. Vi har stor kendskab til tekstiler, alt fra tynde og gennemsigtige voil stoffer, canvas, alm molton, molton cs, lystætte tekstiler, læder, til det helt tykke og tunge Velour, Uld som alle kan fås i et utal af farver, så det passer perfekt til dit projekt, om det er gardiner til konferencerummet, afdækning eller opdeling af rum, teater scenen, akustiktæpper, polstring osv. Vi sætter ingen grænser og udfordrer meget gerne os selv.

 

Ja, vi vover den påstand, at vi kan kreere ALT, der kan køre igennem en symaskine.

 

Vores 500 m² store systue omfatter en komplet og stor maskinpakke, fleksibelt arbejdsrum som gør det muligt at håndtere opgaver i stort format samt kompetente og faglige medarbejdere med stor erfaring inden for tekstilets kulturhåndværk.


Tekstilbaserede installationer


  • Alle former for tekstilinteriør – scenetæpper, fortæpper i nationalscenestørrelse, rumdeling, møbelpolstring og møbelovertræk

  • Rekvisitter og dekoration til teaterproduktion og events

  • Udstillingsløsninger og installationer på museer, oplevelsescentre, festivaler og byrum

  • Afskærmning og inddækning, eventtelte og afdækning af musikudstyr

 Idéudvikling og design

Prototyper og specialproduktion

Opspænding af konstruktioner

Sparring på farve- og materialevalg, produktion og lovkrav (brandsikring, klassifikationer mv.)

Optimering af materialebrug